VOLVO TRUCK CENTER TAASTRUP SØGER LASTVOGNSMEKANIKER
Volvo Truck Center i Taastrup er et stort lastbilværksted, hvor du som mekaniker bliver en del af et stort team på i alt 21 mekanikere og 9 lærlinge.
Hos Volvo er vores kunder i fokus – og derfor arbejder vi i dagligdagen ud fra vores syv kundeløfter. Et af dem er ”en klar aftale”. Det skal du kunne være med til at levere – både internt kollegerne imellem, men ikke mindst overfor vores kunder.
Dine arbejdsopgaver vil blandt andet omfatte
• Fejlsøgning med Volvo Tech Tool
• Service og reparationer
• Montering af ekstraudstyret
Vi forestiller os at du som vores nye kollega
• Er uddannet mekaniker, gerne lastvogns-, landbrugsmaskine-, personbils-
eller entreprenørmaskinemekaniker el.lign.
• Har erfaring med reparation af enten lastbiler eller busser
• Kan læse og forstå engelsk og er vant til at arbejde med IT
• Har kørekort til lastvogn og påhængsvogn
• Er en teamspiller og frisk på at yde en ekstra indsats, når opgaverne kræver det
Vi tilbyder en arbejdsplads i et uformelt miljø med højt humør og en spændende dagligdag. Du bliver en del af et stort team, hvor dine nye kollegaer er eksperter inden for deres felt. Vi har stor fokus på høj medarbejdertilfredshed, har overenskomst og gode personalevilkår inkl. sundhedsforsikring. Hos os er der mulighed for at arbejde på enten dag- eller aftenhold eller en kombination af disse.
Vi tilbyder uddannelses- og udviklingsmuligheder på vores eget ”Volvo Akademi”.
Bliv ringet op…
Bliv ringet op af din kommende leder eller en HR-medarbejder ved at udfylde formularen nedenfor.
Kom gerne forbi…
Kom gerne forbi for at hilse på os i Volvo Truck Center i Taastrup.
Eller send din korte ansøgning og dit CV til HR2@volvo.com. Vi holder løbende samtaler.
Du er velkommen til at ringe…
Til din eventuelle kommende nye leder
Pernille Hovgesen på tlf. 61 82 78 97
Volvo gav verdenen trepunktsselen, sikkerhedsførerhuset og den uovertrufne I-Shift gearkasse.
Med vores kontinuerlige teknologiske udvikling driver vi transportindustrien fremad.
Volvo Trucks Driving Progress