RESERVEDELSELEV

VOLVO TRUCK CENTER AARHUS A/S 

 

RESERVEDELSELEV | Volvo Truck Center Aarhus

Har du det bedst, når du har en aktiv hverdag, hvor du ikke bare sidder bag skærmen? Har du lyst til arbejde i gode rammer med alt det nyeste inden for Volvo og Renault? Og allerede om 2 år kunne kalde dig reservedelsekspedient med super gode muligheder for at blive fastansat?

Så er stillingen som reservedelselev hos Volvo Truck Center Aarhus måske noget for dig. Vi ved ikke præcis, hvor du er i livet, men vi kan anbefale en uddannelse hos et af de allerstørste mærker inden for lastbiler og busser.

Du bruger både dit hoved og dine hænder
Din nye hverdag består af en god blanding af opgaver med alt inden for varekøb, lagerarbejde, salg, logistik, tilbudsgivning og varemodtagelse.

Vi sørger for, at du kommer hele vejen rundt om faget, og at du bruger det, du lærer på skolen i dit daglige arbejde og omvendt. Vi støtter op omkring dig og sikrer den gode balance mellem praktik og teori.

Vi tager dig og din uddannelse i hånden fra første dag
Hos Volvo er vi vant til at tage os af nye elever og tilpasse dine opgaver til netop dine styrker og interesser. Når du begynder hos os, udarbejder vi derfor en 2-årig uddannelsesplan. Hvis du ønsker det, tilbyder vi gode muligheder for at gøre karriere, og hvad du ellers har lyst til at supplere din faglighed med.

Og så får du en uddannelse, der giver adgang til et jobmarked med minimal arbejdsløshed og mange interne muligheder i koncernen.

Uddan dig sammen med en masse andre elever
I løbet af elevuddannelsens 2 år deltager du i 6 skoleophold af 2 ugers varighed på vores populære fagskole – Mommark – på Als.

Her er du sammen med andre handelselever, der også uddannes indenfor autoområdet. Under skoleforløbene indlogeres eleverne på skolen, hvor der både er kost og logi samt sociale aktiviteter. Resten af tiden er du i praktik hos os.

Vi kan bruge lige netop dig
For at blive reservedelselev har du gennemført en af følgende uddannelser:

  • HHX
  • EUD GF2 med specialet ”handel”
  • HG, med adgang til handelsuddannelsen
  • STX/HF/HTX/EUX med 5 ugers grundforløb til handel

Er du klar?
Du er meget velkommen til at kikke forbi og hilse på os. Vi forestiller os, at du begynder i løbet af efteråret, men vi kan tilpasse det afhængig af din situation. Du søger stillingen ved at klikke på linket ”Søg jobbet” senest den 9. oktober 2022.

Foruden et kort CV og dit seneste karakterblad, må du meget gerne i en kort ansøgning fortælle os om, hvorfor du gerne vil være reservedelselev hos Volvo Truck Center Aarhus. Du kan læse mere om os på www.volvotruckcenter.dk.

Har du spørgsmål?
Så kontakt reservedelschef Jimmy Markvardt på telefon 87 38 28 94.

 

VOLVO LIVE-TEST FILM  

Som ny Volvo Danmark medarbejder kan du med fordel klikke rundt på hjemmesiden.

Nyd også nogle af vores mange live-test film, som du finder på Volvo Trucks' youtube

kanal og på vores danske kanal www.youtube.com/VolvoTrucksDK