EFTERMARKEDSSÆLGER

VOLVO TRUCK CENTER DANMARK A/S 

 

EFTERMARKEDSSÆLGER | Brabrand

Er du en dygtig sælger med solid forretningsforståelse og øje for kundens behov? Vil du være med til at sikre, at Volvo- og Renault Trucks' kunder har de bedste forudsætninger for at køre gnidningsfrit på landevejene med en fuldt serviceret lastbil eller varebil?

Som eftermarkedssælger bliver det din opgave på tillidsvækkende vis at lave opsøgende salg og samtidigt sikre, at vores jyske værksteder bliver fyldt. Du skal i tæt dialog med kunden afstemme behovet og på baggrund af det, kunne tilbyde kunden den rette løsning.

Du bliver en del af Truck Center Vest-teamet med reference til servicemarkedschefen. Du får det Nord- og Midtjyske samt det meste af Østjylland som dit forretningsområde og får fast base hos Truck Center i Aarhus.

 

Dine primære opgaver, vil være:

  • Salg af servicekontrakter til kunder i Volvo Truck Center Aarhus, Randers, Holstebro, Viborg og Ålborg
  • Udarbejde tilbud og kontrakttilpasninger til kunder og Volvo/Renault sælgere
  • Løbende opfølgning på egne nøglekunder
  • Forestå kanvas i eget område, herunder bistå de lokale værkstedschefer
  • Deltagelse i kvartalsvise samarbejdsmøder med egne nøglekunder (primært store kontraktkunder)
  • Løbende opfølgning på samhandelsaftaler/kontrakter
  • Deltage i diverse arrangementer og kundeture

 

Faglige kvalifikationer er en fordel, men ikke et krav:

  • Microsoft Office-pakken på superbrugerniveau
  • Faglig uddannelse, gerne indenfor lastvogns- eller autobranchen
  • Salgserfaring, gerne med servicekontrakter, evt. fra andre brancher
  • Godt branchekendskab
  • Kendskab til økonomisystemer som SAP
  • Gode sprogegenskaber i engelsk og dansk
  • Kørekort kategori B, gerne C & E

 

Som eftermarkedssælger er det vigtigt, at du er imødekommende og tillidsvækkende, så du får skabt en stærk relation til kunderne i området. Dette kræver, at du er helheds- og løsningsorienteret, teknisk velfunderet og analytisk stærk, så du formår at imødese kundens behov. Du skal være god til at samarbejde – og så er det et succeskriterie, at du har øje for at skabe ”den gode forretning”.

 

Tag skridtet

Du tilbydes et spændende og selvstændigt job i en virksomhed med en solid position på markedet. Du får indflydelse og ansvar, og du vil bidrage til, at Volvo Danmark får en endnu stærkere markedsposition. Vores arbejdsmiljø er uformelt men professionelt, og dine kolleger er fagligt dygtige. Hvis du motiveres af udfordringer og stærke brands, kan du få det hele her – en konkurrencedygtig lønpakke, sundhedsforsikring og firmabil.

Kontakt Servicemarkedschef Vest Thomas Knudsen på telefon +45 41 73 40 27, hvis du ønsker mere information om stillingen. Vi glæder os til at modtage din ansøgning og CV senest søndag den 21. august 2022 via linket HER. Søg gerne før, da vi løbende holder samtaler.

 

Volvo Truck Center Danmark er en del af Volvo Koncernen, der gennem de seneste 80 år har stået i spidsen for udvikling af transportløsninger. Volvo Truck Center Danmarks målsætning er at drive en veldrevet og profitabel forretning med høje markedsandele samt tilfredse kunder og medarbejdere, kombineret med en efterlevelse af vores værdier: Kvalitet, Sikkerhed og Miljø.

Når du søger job hos Volvo Danmark A/S registreres, beskyttes og behandles dine personlige oplysninger til det konkrete rekrutteringsformål i henhold til den gældende lovgivning. Dine persondata vil kun være tilgængelige for den/de personer, der er involveret i rekrutteringsprocessen. Du kan læse hele vores regelsæt vedrørende Behandling og Beskyttelser af Personlige Oplysninger HER.

Har du tænkt over hvor meget vægt en lastvogn kan trække?
Denne Volvo FH16, udstyret med I-Shift med krybegear, står over for en ekstrem udfordring.

Som ny Volvo Danmark medarbejder kan du med fordel klikke rundt på hjemmesiden. Nyd også nogle af vores mange live-test film, som du finder på Volvo Trucks' youtube kanal og på vores danske kanal www.youtube.com/VolvoTrucksDK

Se en af de gamle kendinge her: